Sustainability
Best practices

Ansvar for naturen – respekt for økonomien

Klimaændringerne betyder mere og kraftigere regn. Byernes kloakker sættes under pres, og de øgede mængder overfladevand skal renses i henhold til stadigt skærpede miljøkrav. Det skaber nye udfordringer for kommuner og forsyningsselskaber, der skal have budgetter og miljøhensyn til at gå op i en højere enhed. Regnvandshåndtering er ikke kun et spørgsmål om kloakkapacitet – men om at beskytte vores byer, vores natur og kvaliteten af det liv, der leves der.

Nye spilleregler for regnvandshåndteringen

Når regnen falder, handler det ikke bare om at håndtere vandet – men om at tage ansvar. Ansvar for at finde løsninger, der både virker i dag og kan stå distancen i morgen. Det betyder, at vi ikke alene skal kunne håndtere de større og mere intense regnmængder. Vi skal også sørge for, at regnvandet ikke forurener de søer, vandløb og kystvande, det ender i. For når systemerne presses, og der sker overløb, er det naturen og de næste generationer, der betaler prisen.

Revisionen af EU’s byspildevandsdirektiv har – sammen med vandrammedirektivets miljømål – øget fokus på naturbeskyttelse, dokumentation og opfølgning – og i praksis kan de nye regler betyde, at tilladelser til udledning og nedsivning kommer op til revision langt oftere end tidligere.

Når den klassiske løsning kommer til kort

I årtier har separatkloakering været vejen til regnvandshåndtering. Når regn- og spildevand adskilles, er det lettere at reducere overløb, ligesom både renseanlæg og vandmiljøer belastes mindre. Det er med andre ord en god og gennemprøvet løsning. Men den er dyr at etablere i byernes undergrund – og vanskelig at tilpasse, når kravene ændrer sig.

Et centralt anlæg, der er dimensioneret og godkendt ud fra én forudsætning, kan kræve store reinvesteringer, hvis nye miljøkrav indføres eller kapacitetsgrænser nås. Investeringsbudgetterne løber altså hurtigt løbsk, hvis det traditionelle system til regnvandshåndtering skal følge med voksende nedbørsmængder og nye miljøkrav.

Samtidig leder vi store mængder regnvand ud af byen, uden at udnytte det som den ressource, det faktisk er – vand, der kunne holde byens grønne områder vitale og styrke den lokale klimatilpasning.  

Det betaler sig at investere, dér hvor regnen falder

Udfordringerne ved fuld separatkloakering har åbnet diskussionen om, hvorvidt der kan gøres noget ved overløb og forurening uden at separatkloakere i byerne. Spørgsmålet er nemlig ikke, om kommuner og forsyningsselskaber skal investere. Men hvor de får størst miljøeffekt for pengene. Her er lokale forsinkelses- og rensebassiner i oplandet en oplagt løsning.

Flere steder i Danmark håndteres regnvandet nu også i oplandet. Det vil sige, at vandet opsamles og renses, dér hvor det falder – og at afstrømningen af vandet forsinkes. Det er der flere fordele ved:

Byernes kloaksystemer belastes mindre

Når mindre vandmængder rammer kloakkerne i et roligere tempo, får systemet mere luft – det mindsker risikoen for overløb.

Vi passer bedre på vandmiljøet
Når vandet renses tættere på kilden, leder det færre partikler og forurenende stoffer ud i vores vandløb, søer og havvand.

Vi sikrer vand i til moser, søer og bække

Når vandet, renses og udledes lokalt, sikrer det at der er vand til de små vandområder. Hvis, derimod, der afskæres regnvand for at lede det langt væk til et centralt rensningsanlæg eller udledningspunkt, så tørrer vores moser, søer og bække ud. Så dør naturen.

Den bedste strategi er sjældent enten-eller, men både-og. Og de lokale løsninger erstatter ikke nødvendigvis separatkloakeringen – men kan fungere som et fleksibelt og mindre kapitaltungt alternativ, som giver kommunerne større frihed til at tilpasse indsatsen over tid.

Silkeborg Kommune: Lokal prioritering i praksis

Gudenåen er et af Danmarks mest værdifulde vandløb – med særligt høje miljøkrav. Hensynet til åen har derfor vejet tungt i Silkeborg Kommunes plan for regnvandshåndteringen. For at undgå udledning af urenset eller utilstrækkeligt renset regnvand har kommunen kombineret separatkloakering i byen med lokale løsninger i oplandet – og dermed mindsket presset på både kloaksystem og vandmiljø.

Rockflow®-magasinerne opsamler og renser regnvandet, som herefter kan sive ned, hvor jordbund og grundvandsforhold tillader det. Det gør det muligt at investere gradvist og skalere løsningen i takt med lokale forhold og behov.

Se flere Rockflow-cases  

Rockflow – et økonomisk og fleksibelt alternativ

Rockflow-magasiner, bygget af stenuldselementer, fungerer som nedgravet forsinkelses- og rensemagasin. Den modulære opbygning gør det muligt at udvide eller supplere kapaciteten, hvis behovet ændrer sig. Driften er nem og billig sammenlignet med våde regnvandsbassiner, som løsningen i mange tilfælde kan erstatte.

Med Rockflow kan kommuner og forsyningsselskaber investere dér, hvor effekten er størst – hurtigere og mere fleksibelt. Ikke som den eneste løsning, men som et økonomisk og strategisk supplement til større investeringer i hovedsystemet.

Læs mere om regnvandshåndtering med Rockflow

Derfor er lokal regnvandshåndtering ofte billigere

Ser vi på totaløkonomien i de lokale løsninger, er fleksibilitet et nøgleord. En Rockflow-løsning kræver ikke bare langt mindre anlægsarbejde end fuld separering af regn- og spildevand. Den er også:

  • Multifunktionel – forsinkelse, rensning og eventuelt nedsivning i én løsning
  • Skalerbar – investeringerne kan fordeles over tid og målrettes præcist
  • Mindre risikabel – lettere at tilpasse til nye krav og tilladelser

Lokale og modulære løsninger giver desuden en anden robusthed. Når regnvandet renses og forsinkes i oplandet, er det ofte:

  • Lettere at dokumentere funktion og effekt
  • Enklere at justere drift og hydraulik
  • Nemmere at supplere eller opgradere anlæg

For kommuner og forsyninger betyder det, at man i stedet for at binde store midler i én samlet beslutning kan fordele og prioritere investeringer løbende. Ved at anlægge lokale løsninger til regnvandshåndtering, kan man udskyde eller målrette tilpasningen af hovedsystemet, så investeringerne i separatkloakering sker, når og hvor netop denne løsning giver mest mening.

Sponge Cities – når byen arbejder med vandet

Fremtidens klimatilpasning handler om at passe bedst muligt på det naturlige vandkredsløb. Så vi bevarer det ferskvand, vi ikke kan undvære, og sikrer beboelige byer. Når Rockflow-magasiner lægges under veje, pladser og andre arealer i byen, fungerer selve byen som en svamp – frem for som en tragt. Ved at opsamle, forsinke og rense regnvandet, begrænser løsningen både oversvømmelser og tørke – og skaber en bedre vandbalance i byen.

Bliv klogere på Rockflow