Udfordringen for projektejere og myndigheder
I flere år har der hersket en udbredt opfattelse af, at BAT er våde regnvandsbassiner - i stedet for at våde regnvandsbassiner er BAT.
I et Synspunkt i WATERTECH d. 11.6.2021 ” Udtalelse om BAT-krav ved regnvandsudledninger satte tingene i stå” /1/, gav forfatterne i artiklen en gennemgang af, hvorfor denne praksis er fejlbehæftet og bremser udviklingen af nye renseløsninger.
Flere forsyninger oplever landet over, at de i projekter, hvor det er nødvendigt at anvende alternative renseløsninger (dvs. alternative ift. våde regnvandsbassiner), enten kun kan få en midlertidig tilladelse eller slet ingen. Kommunerne står som tilladelsesmyndighed med et dilemma. På den ene side vil man gerne klimatilpasse i kommunerne. På den anden side skal målsætningerne for recipienterne opfyldes, og hvordan sikres det med nye og uprøvede løsninger?
Fredensborg Forsyning har oplevet denne situation i forbindelse med et stort separeringsprojekt i Nivå, hvor der var bekymring fra myndighederne ved at anvende en ny renseløsning med udledning til Nivaagaard Sø (og videre ud i Øresund) bl.a. med en notits i Fredensborg Amts Avis d. 20.4.2021. Sagen endte med at forsyningen måtte lede regnvandet direkte ud i Øresund.
Forsyningerne står altså med en stor udfordring. De kan enten vælge traditionelle løsninger med rør eller regnvandsbassiner, selvom det mange steder kan være uhensigtsmæssige løsninger, hvormed de kan blive besværlige og/eller uforholdsmæssigt dyre at implementere. Eller de kan vælge at forsøge med nye og uprøvede renseløsninger med den risiko, at renseløsningerne ikke kan opfylde deres funktion over tid og dermed skal omlægges eller bliver dyrere i drift, end det var forudsat.
Tilsvarende står kommunerne i den situation, at de kan vælge at give en udledningstilladelse på en ny og uprøvet løsning med risiko for, at klagenævnet afviser løsningen og dermed udledningstilladelsen. Alternativt kan der gives en tidsbegrænset udledningstilladelse med begrundelse i, at den nye rensemetode skal yderligere dokumenteres og/eller valideres for det pågældende opland.
Udfordringen som kommunerne står med, og som også blev rejst i den nævnte artikel i WaterTech/1/, er:
”At der ikke er en national standard for, hvordan de (red. de alternative renseløsninger) skal testes, og hvordan resultater skal afrapporteres.”.
Hvilket Miljøstyrelsen adspurgt af WATERTECH d. 10-6-2021, bakker op om:
”Vi mener, at det er meget relevant med fælles forståelse af, hvordan de forskellige renseteknologiers effektivitet testes og dokumenteres. En fælles forståelse vil kunne bidrage til at lette kommunernes myndighedssagsbehandling på området og evt. drive udviklingen og implementeringen af nye teknologier. Udviklingen af procedurer for hvordan teknologierne bør testes for at dokumentere effektiviteten, kunne med fordel drives af branchens aktører og vidensinstitutionerne.”