Traditionelle aktive renseløsninger til regnvand er dyre, pladskrævende og fjerner vandet fra lokalområdet. Rockflow, en del af ROCKWOOL Group, satser på en stenuldsbaseret løsning, som ikke kun kontrollerer vandmængderne, men også er i stand til passivt at filtrere affaldsstoffer fra, før de ender i grundvandet.
Både herhjemme og i udlandet har byer og myndigheder indset, at fremtiden vil byde på mere voldsomme vejrfænomener – og især risikoen for voldsomme skybrud stiller høje krav til de klimatilpasningsløsninger, som installeres i og omkring landets byggeprojekter.
Stenuldsprodukt Rockflow, en del af ROCKWOOL Group, som på en lavpraktisk måde løser det første problem, som de voldsomme regnskyl skaber, nemlig afledningen af vandet. Det andet problem med forurening- og næringsstoffer i tag- og overfladevandet kan også klares med Rockflow. Forsøg fra Teknologisk institut peger på, at stenulds-produktet kan filtrere disse stoffer fra.
– Traditionelt har renseløsninger til regn- og spildevand været store, aktive systemer, hvor du både skal bruge energi til at pumpe og rense vandet og plads til selve installationen, hvilket i tætte bymiljøer langt fra altid er tilgængeligt. Rockflow håndterer det hele passivt og på stedet, lyder det fra Daan de Kubber, Manager Marketing & Business Development, hos Rockflow.
Høj filtreringsevne
Han henviser til, at de stenuld-elementer, som udgør Rockflow-løsningen, har et frivolumen på 95 procent, hvilket betyder, at en blok med et rumfang på 1 kubikmeter Rockflow kan optage og tilbageholde 950 liter vand. Desuden kan Rockflow installeres under overfalden med kun 35 centimeters overdække. Det mindsker pladsbehovet ved installation.
Hvad angår produktets filtreringsevne, så har Rockflow både haft produktet til test hos Wageningen Universitet i Holland samt Teknologisk Institut i Danmark – og begge steder har forsøgene vist lovende resultater.
Eksempelvis har de hollandske forsøg vist, at Rockflow er velegnet til at filtrere miljøskadelige PAH-stoffer (Polycykliske aromatiske hydrocarboner) fra bilers bremser og dæk fra, før de ender i det lokale vandmiljø. Forsøgene viste blandt andet, at mellem 62 og 91 procent af de mest gængse PAH’er (acenaphthen, phenanthren) blev filtreret fra gennem Rockflow. Forsøgene viste også, at elementer som zink og kobber blev filtreret med omkring henholdsvis 51 og 88 procent, hvilket ifølge Daan de Kubber gør Rockflow egnet til installering i bymiljøer.
– Tager du en by som København, så indeholder regnvandet en høj grad af zink og kobber, da det er temmelig almindelige byggematerialer i en moderne storby. Samtidig ser vi en høj andel af PAH på grund af biltrafikken, siger han.