Dokumentation skal være en del af løsningen

En renseteknologi skal kunne mere end at rense

Når en ny teknologi til rensning af regnvand skal tages i brug, skal den fungere under mange forskellige forhold. Det er derfor ikke nok at vide, hvor godt teknologien renser under bestemte testforhold. Vi skal vide, hvordan den fungerer under både byger og skybrud. Teknologien skal også fungere som del af en større helhed – og vi skal kunne vurdere, hvad vandet fra anlægget betyder for den sø, å eller kyst, det ledes ud i.

Desuden er der flere spørgsmål, som skal besvares, før teknologien kan bruges i praksis. Den skal kunne dimensioneres. Den skal etableres og drives. Dokumentationen skal være god nok til, at myndigheden kan vurdere, hvordan udledningen vil påvirke miljøet. 

Det betyder, at der kan være et mellemrum mellem en teknologi, der virker – og en løsning, der kan anvendes og godkendes i praksis. Hvordan lukker vi det mellemrum? Det er et af de centrale spørgsmål i ROCKWOOL Rainwater Systems’ nye udviklingsprojekt.

Når flere trin kombineres i ét rensetog

Projektet tager udgangspunkt i princippet om et såkaldt rensetog. Ideen er, at ét materiale eller én teknologi ikke behøver at kunne fjerne alle former for forurening. I stedet kombineres flere rensetrin, som løser forskellige opgaver.

Det første trin er Rockflow®. Her opsamles regnvandet, mens partikler og den forurening, der er bundet til partiklerne, tilbageholdes. Derefter kan vandet ledes gennem yderligere rensetrin, som er målrettet de stoffer, der ikke er blevet fjernet tilstrækkeligt i første trin.

Når Rockflow tilbageholder partiklerne, kommer der færre partikler videre til de efterfølgende filtermaterialer. Dermed bliver filtrene mindre belastede, hvilket potentielt kan forbedre renseeffekten og forlænge deres levetid.

Det er dog ikke nok at finde teknologier, der fungerer godt hver for sig og sammen. Vi skal også vide, hvordan hele rensetoget fungerer, når det møder de skiftende forhold i et virkeligt regnvandsanlæg.

Fra laboratoriet til virkelige regnhændelser

Derfor udvikles løsningen i flere trin. I laboratoriet kan vi undersøge de enkelte materialer og få viden om, hvordan de renser vandet. I pilotanlæg kan vi undersøge, hvad der sker, når flere rensetrin kobles sammen. Det næste afgørende trin er at undersøge det samlede system under faktiske driftsforhold.

Forholdene er nemlig ikke de samme fra regnfald til regnfald. Der kan komme forskellige mængder vand, og vandet kan indeholde forskellige mængder forurening. Derfor skal testene blandt andet vise, om renseeffekten ændrer sig, når mængden af vand og forurening ændrer sig. De skal også give viden om, hvordan anlægget fungerer gennem mange regnhændelser, hvor meget resultaterne varierer, og hvornår filtrene skal serviceres eller udskiftes.

Endelig skal vi vide, hvad vi skal måle på, når anlægget er i drift – så vi kan kontrollere, at det løbende fungerer, som det skal. Den viden får vi ikke alene ved at måle en renseprocent i et laboratorieforsøg. Derfor er test under faktiske forhold en vigtig del af vejen fra teknologi til færdig løsning.  

Vi skal dokumentere, mens vi udvikler – ikke bagefter

Det er centralt i projektet, at dokumentationen udvikles sideløbende med teknologien. Vi kan nemlig ende med at mangle afgørende oplysninger, hvis vi først undersøger behovet for viden hos anlægsejere og kommuner, når teknologien er færdigudviklet.

Det er ikke nok at vide, at teknologien kan rense vandet, hvis rådgiveren mangler viden til at dimensionere det samlede anlæg. Eller hvis myndigheden mangler dokumentation for at kunne vurdere, om udledningen vil overholde miljøkravene.

Derfor skal projektet ikke kun dokumentere renseeffekten. Der skal også udvikles principper for dimensionering og test og indsamles driftsdata, erfaringer og viden om, hvor meget resultaterne kan variere, og hvor stor usikkerhed der er forbundet med dem.

Målet er, at den nødvendige viden allerede findes, når løsningen skal bruges i et konkret projekt: Rådgiveren skal kunne dimensionere den, anlægsejeren skal vide, hvordan den skal drives, og myndigheden skal kunne vurdere, om udledningen lever op til kravene.

Vi skal dokumentere, mens vi udvikler – ikke bagefter

Teknologier til regnvandshåndtering og -rensning beskrives ofte ved hjælp af én eller flere renseprocenter. Men jo tættere en udledning kommer på de miljømæssige grænser for et givent vandmiljø, desto vigtigere er det at kunne dokumentere mere end en enkelt renseprocent. Vi skal kende hele kæden: 

• Belastning: Hvor meget forurening kommer ind i anlægget?
• Rensning: Hvor meget forurening bliver tilbageholdt?
• Variation: Hvor meget varierer renseeffekten fra regnhændelse til regnhændelse?
• Udledning: Hvor meget forurening kommer ud af anlægget igen
• Miljøpåvirkning: Hvad betyder udledningen for det vandmiljø, der modtager vandet?

Det er altså ikke nok at vide, hvordan en løsning renser på en gennemsnitlig dag. Vi skal også vide, hvor meget effekten kan variere, og hvor stor usikkerhed der er omkring resultaterne. Den viden er nødvendig for rådgiveren, når anlægget skal dimensioneres. For anlægsejeren, der skal planlægge drift og opfølgning – og for myndigheden, der skal vurdere, om udledningen kan overholde miljøkravene. 

Mere end en ny rensemetode

Ambitionen med ROCKWOOL Rainwater Systems’ udviklingsprojekt er ikke kun at udvikle en ny metode til rensning af regnvand. Vi skal samtidig skabe den viden, der skal til, for at løsningen kan dimensioneres, drives og godkendes. Dokumentationen er ikke noget, vi først skaffer, når teknologien er færdig – den udvikles sammen med teknologien fra begyndelsen.

Det er sådan, vi vil være med at til at hæve standarden for fremtidens regnvandsløsninger.